Gæstebog

Skriv besked...
Lisa
27/08-2014
Hej alle sammen og tak for denne hjemmeside! Jeg døjer selv utrolig meget med angsten omkring at kaste op og selve sygdomsangsten, men mest emetofobien. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at kaste op, selvom jeg skal og selvom jeg ved at jeg ville have det bedre bagefter og selvom jeg ved at det er noget helt naturligt og ikke en spor farligt. Men det ser min underbevidsthed åbenbart helt anderledes, da jeg altid begynder at ryste i hele kroppen og får panikangst, så snart jeg føler en slem kvalme/brækfornemmelse, som jeg f. eks. har lige nu og klokken er mange, men jeg tør ikke at lægge mig til at sove, fordi tænk jeg skal kaste op i søvn eller ikke kan bringe mig fra at skulle kaste op, når først jeg sover. Jeg kæmper meget hårdt imod det og vil under alle omstændigheder ikke kaste op, ligemeget hvad. Det er den største angst jeg kender til. :( Jeg kan dog godt snakke om opkast og hjælpe folk der kaster op og gøre rent efter dem eller når mine dyr kaster op, men når jeg selv skal er det det værste der kan ske for mig. Hvordan kommer jeg dog bare af med denne angst og hvordan kan jeg få mig til at give slip og kaste op, hvis jeg skal? Håber i kan hjælpe mig lidt her inde ;)
Rakel
07/08-2014
Hej alle sammen! Da jeg første gang så den her hjemmeside blev jeg virkelig glad og følte mig pludselig ikke så alene. Jeg ved ikke hvor længe jeg har været angst og hvornår det virkelig blev seriøst. Jeg føler mig pinlig over det og er bange for at folk ikke forstår mig! Jeg er 21 år og satser en gang på jeg skal være mor. Mit største ønske er at jeg kan få angsten væk inden det sker. Jeg er glad for jeg ikke alene med angsten men hvor jeg dog heller ikke ønsker den for nogen andre. Tak for hjemmesiden!
Anita
24/07-2014
Hej. Troede virkelig jeg var den eneste i verden der er så bange for opkast. Jeg ved ikke hvor fra mit stammer, men det bliver værre og værre for hvert år der går. Bare min mand eller en af mine 2 børn kaster op er jeg ved at dø, men endnu værre når jeg skal selv. Jeg vil hellere dø end at kaste op. Ville ønske der fandtes noget hjælp for at få den forbi væk.
Camilla
19/05-2014
Hej. Hvor er det rart ikke at være alene. Det er noget tid siden jeg har været herinde på siden. Har nu gennemgået 2 graviditeter og 2 fødsler, er så stolt af mig selv. For 5 år siden sad jeg i min lejlighed og turde ikke gå uden for en dør i 1,5 år. Har hele mit liv svoret at jeg ikke skulle have børn, da jeg var hunderæd for graviditeten. Nu sidder jeg så her 2 børn rigere. Har stadig emetofobi, men jeg er et fungerende menneske igen, med et alm. liv, og hold nu op hvor er jeg taknemmelig. :-)
Sarah Jensen
07/05-2014
Hej. Jeg er en pige på 15 år. Jeg tror ikke, at jeg ligefrem har angst for det, men jeg kan slet ikke klare at være i nærheden af en, som kaster op, eller har gjort det om natten. Hvis jeg har været i kontakt med en, som har kastet op, er jeg opmærksom på mig selv og syptomerne på sygdom i 2-3 uger efter. Hvis jeg hører nogle kaste op begynder jeg at ryste og i nogle tilfælde begynder jeg at græde. Jeg vil egentlig bare væk fra personen og rummet/huset det er sket i. Sidst jeg så en kaste op løb jeg ind på et andet værelse og holdte mig for ørene og snakkede til mig selv for ikke at høre det. Jeg er ikke bange for at få bakterier fra madvarer, da vi jo har brug for lidt bakterier, men hvis jeg får det som om jeg skal kaste op, bliver jeg bange og kan finde på at græde. Jeg vil egentlig gerne vide om jeg har den angst eller om jeg bare føler en stærk ubehag ved opkast? :)
Natasha
31/03-2014
Hej Jeg sidder her halv 3 om natten og ryster over hele kroppen har kvalme og er angst. Jeg har haft emetofobi så længe jeg husker og jeg er 47 år nu. Jeg lever i frygt hver dag, men grunden til at jeg er vågen lige nu er at min søn på 6 år har en mavevirus. Og jeg kan bare ikke hjælpe ham. Han klarer det selv så flot, men bare lyden og tanken om at han risikerer at smitte. Jeg kan slet ikke have ham i nærheden af mig, og ville ønske at jeg bare kunne flygte. Det gør jeg selvfølgelig ikke da jeg er alene med ham, men åh hvor er det frygteligt at have det sådan her. Jeg føler mig egoistisk men kan ikke hjælpe ham. Jeg ville ønske jeg kom af med denne frygtelige angst, men den bliver egentlig bare værre og værre. Hilsen Natasha
Mette
20/02-2014
Den her fobi ødelagde flere måneder af min folkeskoletid og har plaget mig lang tid efter. Indtil en dag.. Det var i 3g, jeg var til julefrokost med klassen og blev hammer fuld.. Det endte med jeg kastede op måske 10 gange dagen efter. Siden hen er jeg begyndt at kunne mærke hvis jeg er for dårlig og så selv stikke to fingre i halsen og kaste op. Så idag er jeg fri for den frygtelige fobi. Heldigvis! Håber også andre kommer over den :-)
Lone
11/02-2014
Tænk at der findes SÅ mange der har det 100 som MIG.... jeg var meget tæt på at græde flere gange, da jeg læste de historier herinde - for DET var jo som taget ud af MIN hverdag. Åhh for pokker hvor er det dejligt at jeg fandt frem til denne side her - hørte i P4 i formiddag omkring fobier - hvor jeg hørte en fortælle om MIN angst for opkast - "Emetofobi" - Jeg er på vej mod de 60 år og har haft denne forbandede fobi lige så langt jeg kan huske tilbage. Vil gerne fortælle min historie herinde en dag i nær fremtid....skal lige tage mig sammen. Tak fordi I har lavet denne side.. :-)
Louise
18/12-2013
Jeg er så glad for, at jeg har fundet denne side. Jeg græd, da jeg læste beskrivelsen af emetofobi, for det er jo mig, der bliver beskrevet. Det sidste år, har jeg nærmest ikke kunne forlade min lejlighed uden den frygtelige angst for at blive syg og kaste op. Og når mit barn eller min mand kaster op, går jeg fuldstændigt i baglås og kan slet ikke håndtere det. Jeg har heldigvis en aftale på klinik for angst i februar, så jeg kan få noget hjælp og forhåbentligt blive fri for angsten. Tusind tak til dig der har oprettet denne side
Hanne - administrator
10/10-2013
Hej Kim. Tak for dine ord - det var lige præcis derfor, jeg oprettede hjemmesiden... så man kunne komme ind på den og finde genkendelse, og måske holde op med at føle sig helt alene med den angst :-)
<< 1-10 [ 11-20 ] 21-30 31-40 >>
Administrator af emetofobi.dk  | emetofobi.dk@gmail.com