Pernille 21 år

Jeg er en pige på 21 snart 22 år. Jeg har en lille pige på 3, som lige er startet i børnehave.

Jeg har haft en længere periode med depression og angst, så jeg har ikke været så glad for at være i et stort forum som fx skole osv.

Min x-kæreste og jeg fik et barn sammen for 3 år siden, og da hun var 2, gik vi desvære hver til sit, men siden dengang har jeg haft spise problemer, angst og depression. Min største angst er at kaste op!!! Faktisk er det så slemt at jeg hellere vil dø. De dage, jeg har haft kvalme, har været så slemme at jeg overvejede, om jeg bare skulle gøre en ende på det hele.

Jeg er bange for, at mine forældre eller venner ikke ville kunne se mig i øjnene igen, hvis de så mig kaste op.

Jeg kan kun huske dårlige perioder med opkast fra dengang, jeg var mindre. Jeg bliver bange, hvis jeg hører om nogen, der har gjort det. Jeg vil ikke være i nærheden af nogen, der er syge. Jeg vil absoulut ikke drikke alkohol, og jeg vil ikke spise klamt mad. Jeg kigger altid om maden er 100% frisk, og en mælk skal være helt nyåbnet, ellers rører jeg den IKKE. Jeg vasker meget hænder. Ingen må røre mit mad eller have hånden ned i noget, jeg skal have ind i munden. Jeg er så bange for det, jeg tænker på det hver dag. Jeg har købt piller mod kvalme, som kaldes alminox, og jeg tager dem hver aften inden sengetid.

Der er ikke mange, der ved, jeg har det sådan her, og jeg er selv meget ramt af det. Kun min søster ved hvor slemt det er, så jeg har ikke så mange at dele det med, og folk forstår ikke, når jeg siger jeg er bange for det. De tager det ikke alvorligt, fordi for dem er det jo "bare" opkast. De griner nærmest, når jeg siger, jeg ikke drikker alkohol, fordi jeg er bange for opkast. Det kan godt være, man ikke kan se min sygdom udefra, men inden i er den helt forfærdelig og den ødelægger mig.  

Pernille, 21 
Administrator af emetofobi.dk  | emetofobi.dk@gmail.com