Hvad er emetofobi?

Emetofobi er en intens, irrationel angst for opkastning. Selve fobien kan også indeholde variationer af angsten, som f.eks angst for at kaste op offentligt, angst for at se eller høre opkast eller angst for kvalme. Mennesker, der lider af emetofobi, er ofte angst for at blive smittet med opkast-relaterede sygdomme (f.eks. influenza) og vil derfor isolere sig selv for ikke at risikere smitte.

Ordet emetofobi stammer fra det græske ord "emein", som betyder "opkast".

Læs også Ofte Stillede Spørgsmål om emetofobi.

Der findes meget få officielle studier af emetofobi, derfor er det også svært at angive specifikke årsager til, at nogle mennesker udvikler emetofobi.

Mange emetofobikere er tilbageholdende med at nævne deres fobi for andre, for det er en fobi, som er svær at forholde sig til, hvis man ikke har prøvet det. Den kommentar som emetofobikere oftest får, når de fortæller om deres fobi er : "Jamen, jeg bryder mig da heller ikke særligt meget om at kaste op!" Ofte vil emetofobikeren føle sig forkert, misforstået eller latterlig, for han eller hun er godt klar over, at der ikke findes ret mange mennesker i verden, der bryder sig specielt meget om at kaste op. Men der er en stor forskel på ikke at bryde sig om at kaste op og så at indrette hele sit liv efter en fobi, som emetofobikere gør (ved f.eks. at isolere sig, når nogle i omgangskredsen bliver syge med opkast, eller ved at holde sig for ørerne, når nogen kaster op, eller ved at holde op med at spise, fordi man er bange for at kaste det op igen).

Skulle en emetofobiker indvi dig i sin fobi, er det bedste, du kan gøre, at svare ærligt og sige, at du ikke kan sætte dig ind i situationen, men at du er glad for at vide det, så du kan tage hensyn, hvis du kan se, at emetofobikeren føler sig presset, eller du kan bede emetofobikeren om at give dig besked, hvis han eller hun føler sig specielt presset i en bestemt situation.

Mange emetofobikere undgår helst offentlige transportmidler, fordi de både er bange for at komme til at kaste op offentligt, men også fordi de frygter transportsyge. Emetofobikeren vil oftest foretrække at rejse i bil, og han/hun vil også helst selv køre, da føreren af bilen sjældent bliver køresyg. De fleste emetofobikere vil også helst undgå rejser med færger eller fly (pga frygten for transportsyge).

De fleste emetofobikere har en høj hygiejnestandard i køkkenet og er også varsomme med, hvilke typer af fødevarer, de spiser – specielt når de spiser ude.

Emetofobikeren kan finde på at afvise medicinske behandlinger eller undersøgelser, herunder også kirurgiske indgreb og bedøvelse. De fleste emetofobikere studerer indlægssedlen i medicin nøje for at kontrollere, om kvalme er en bivirkning, og hvis kvalme er en bivirkning ved medicinen, kan emetofobikeren have svært ved at tage selv livsnødvendig medicin.

Mange emetofobiske kvinder vil forsøge at undgå graviditet af frygt for morgenkvalme eller opkast under fødslen. Børn bliver også oftere syge end voksne, og det kan også afholde emetofobiske kvinder fra at blive gravide og få børn.

Når et medlem af familien - eller en nær ven - får influenza med opkasninger, bliver emetofobikeren meget angst for at være blevet smittet. Mange spiser næsten ingenting de næste par dage, indtil de fornemmer, at inkubationstiden (smitteperioden) er overstået. Nogle emetofobikere bliver fejldiagnosticeret som værende anorektikere, da fobien giver emetofobikeren problemer med mad.

I mere ekstreme tilfælde isolerer emetofobikeren sig for at minimere risikoen for at blive smittet med influenza, og emetofobikeren tillægger sig nogle “sikre” spisevaner for at minimere risikoen for madforgifning.

Emetofobikere har ofte en næsten sygelig besættelse af deres angst. En emetofobiker, som frygter at andre kaster op i nærheden af ham/hende, vil konstant holde øje med sine omgivelser - om der er nogen, der ser dårlige ud. I biografen eller teateret vil emetofobikeren holde øje med de ukendte mennesker, der sidder lige i nærheden - griner de på de rigtige tidspunkter, drikker de af deres drikkevarer og andre små tegn på, at folk har det godt. Når emetofobikeren kører bil og ser en bil holde ved vejkanten med døren åben, vil emetofobikeren kigge nøje efter, om der står en ved siden af bilen, som er blevet dårlig. Selvom emetofobikere virkelig afskyer at se andre mennesker kaste op, har de alligevel ofte en noget uforståelig trang til at kigge efter for at se, om deres værste anelser bliver bekræftet. Denne sygelige besættelse kan endda føre til, at nogle emetofobikere holder øje med ”pletter” på fortovet, og hvor hurtigt de bliver vasket væk af regnen.

Emetofobikere sætter sig oftest langt væk fra andre patienter på sygehuse, skadestuer og venteværelser til læger (og tager i det hele taget kun sådanne steder hen hvis det er strengt nødvendigt). De sætter sig ofte ved siden af et åbent vindue og tør knapt nok slikke sig selv på læben eller læse i et af ugebladene, som så mange andre har rørt ved, af frygt for at blive smittet.

Når nogle emetofobikere spiser ude, sidder de ofte og roder i deres mad med gaflen for at tjekke om specielt kødet er gennemstegt.

Emetofobikere har meget svært ved at skelne mellem forskellige følelser i maven. Alle følelser som f.eks. sult, overmæthed, ømme muskler efter træning og lignende bliver misfortolket som symptomer på en maveinfluenza, hvilket trigger emetofobien.

Emetofobi påvirker den angstramtes hverdag meget. Ofte bliver emetofobikerens isolation eller tilbageholdenhed ved byture (fordi han/hun frygter, at folk til festen eller i byen drikker sig så fulde, at de kaster op) misfortolket som generthed eller manglende lyst til at deltage. I virkeligheden er der ikke noget, som emetofobikeren hellere vil, end at kunne deltage på lige fod med andre - at kunne drikke sig fuld, deltage i sociale aktiviteter, tage med i biografen, spise på restaurant eller i det hele taget bare kunne alt det, som alle andre kan.

 
Administrator af emetofobi.dk  | emetofobi.dk@gmail.com